Vi ønsker alle, at verden skal være et bedre sted. Vi er opdraget til at tænke på andre end os selv – ellers er vi måske egoistiske eller selvoptagede. Derfor har vi lært at det er positivt at gøre gode ting for andre. Det er velanset og vi kan være tilfredse med os selv.
Men hvordan taler vi til os selv når vi er alene og når ingen lytter?
Ofte ikke pænt. Vi forventer mere af os selv – og tager vores egen energi som en selvfølge.
Dette er paradokset: Vi forsøger at ændre verden, men glemmer den ene person, hvis forvandling kan gøre den største forskel — os selv.
Tanker er energi
Bevidsthed er ikke kun, hvad vi tænker. Det er, hvad vi udstråler.
Der er energi i alt – også vores tanker. I selvkritiske tanker, ligger der negativ, tung energi og det påvirker den tilstand vi er i og udvikler os fra.
Det danner vores baseline – vores grundtone og det, vi har til rådighed.
Vi kan godt genere kærlighed til andre, men det koster mere, end hvis vi blot kan lade det flyde begge veje fra vores indre grundtone.
Når du giver dig lov til at skinne dit eget lys fra indre balance og kærlig grundtone — bliver du en stemmegaffel for alle omkring dig. Din tilstedeværelse stabiliserer energien uden du behøver gøre noget aktivt. Din selvkærlighed bliver et spejl, hvor andre kan se sig selv klart.
Det er ikke passivt, det er blot at flytte energien et andet sted hen, hvor det er selvbærende.
Man kan se det sådan her:
Du er redningsbåden, der sejler ud for at redde andre, men risikerer at synke, hvis du glemmer dig selv.
Du er fyrtårnet, der står fast og lyser vejen for mange, uden at forlade din plads.
Begge er dele er smukt, men kun én kan lyse hele natten uden at brænde ud.
Selvkærlighed er ikke selvoptagethed.
Det er feltjustering – justering af grundtonen.
Du er noget særligt og helt unikt. Der er kun én af dig i hele verden og du er den eneste, der kan sætte lige nøjagtigt dit aftryk. Du er her af netop den grund. Jo mere du tillader dig at være dig og accepterer dit mørke ligesom dit lys, jo tættere kommer du på dit oprindelige udgangspunkt – dit autentiske aftryk.
At skinne sit lys handler ikke om at få mørket til at forsvinde, men at kaste lys på det og inviterer det ind som en del af det, at være menneske.
Selvkærlighed er både til lyset og til mørket, for vi er alle begge dele. Det ER balancen.
Fordelen ved selvkærlighed:
- Nervesystemet stabiliseres
- Konstante tanker, afløses af stilhed
- Beslutninger tages ud fra det, der mærkes sandt fremfor tilpasning til andre
- Relationer skifter fra behov til
- Dine relationer bevæger sig fra at være drevet af behov – til at bygge på en naturlig gensidighed
- Du stopper med at forsøge at fikse andre og begynder at inspirere dem.
Det kollektive felt
Hver handling af selvkærlighed bidrager til den kollektive bevidsthed. Når du gør noget godt for dig selv, gør du det ikke kun for dig, men for det kollektive felt og det skaber en bølgeeffekt.
Så her er invitationen: Før du forsøger at ændre verden, spørg:
- Hvordan behandler jeg mig selv?
- Hvilke ord bruger jeg, når jeg taler til mit eget hjerte?
- Skinner jeg mit lys, eller forsøger jeg at tænde andres, mens min egen flamme flakker?
Den største indflydelse, du kan have, er ikke i, hvor mange mennesker du hjælper.
Det er i, hvor dybt du legemliggør det lys, du ønsker at se.
Skin dit lys. Ikke for at blive set. Men så andre husker, at de også kan skinne.
