Telefon: 20788677 Mail: kontakt@camilladavidsen.dk

 Den indre rejse – fra kamp til hjemkomst

– For mennsker, der er trætte af at kæmpe – og klar til at forstå sig selv

Måske kender du det.

At du igen og igen lover dig selv, at nu vil du gøre det anderledes.
Spise mere “rigtigt”. Have mere kontrol. Tage dig bedre sammen.

Og alligevel ender du samme sted.

Ikke fordi du mangler viljestyrke.
Men fordi noget i dig reagerer, når livet bliver svært, travlt eller overvældende.

Mange mennesker lever i årevis med en stille kamp med mad og krop.
En kamp, der fylder mere, end man har lyst til at indrømme – også over for sig selv.

Men hvad nu hvis problemet ikke er dig?

Hvad nu hvis dit forhold til mad og krop i virkeligheden er et sprog, der forsøger at fortælle dig noget om dine behov, følelser og mønstre?

Den indre rejse er et månedligt fællesskab for mennesker, der ønsker at stoppe kampen – og begynde at forstå sig selv på en dybere måde.

Her arbejder vi ikke med regler, kontrol eller nye kure.
Vi arbejder med nysgerrighed, kontakt og transformation.

 

Hvad du får

Som medlem af Den indre rejse får du:

  • Et månedligt live møde
    En online samling, hvor vi arbejder med et tema, der hjælper dig til at forstå dine mønstre og skabe nye bevægelser i dit forhold til mad og krop.
  • Et trygt fællesskab
    En lukket Facebookgruppe, hvor du kan spejle dig i andre kvinder, stille spørgsmål og dele det, der fylder.
  • Inspiration og refleksion mellem møderne
    Små perspektiver og værktøjer, der støtter din proces mellem vores samlinger.

 

Hvem er Den indre rejse for?

For dig, som:

  • er træt af at kæmpe med mad og krop

  • længes efter mere ro og selvforståelse

  • ønsker at arbejde med de underliggende årsager, så du kan få et sundt forhold til mad

  • gerne vil være en del af et trygt fællesskab med andre, som forstår dig

 

Praktisk

  • Ét live møde hver måned på Zoom – d. 1. onsdag i måneden 19:00-20:00

  • Adgang til lukket Facebookgruppe

  • Du kan være med så længe det giver mening for dig

  • Pris: 199 kr. pr. måned

 

Klar til at tage det første skridt?

Hvis du mærker, at tiden er kommet til at møde dig selv med mere forståelse og mindre kamp, er du hjerteligt velkommen.

199,- kr. pr. måned.
Du modtager nyt betalingslink hver måned og kan stoppe, når det giver mening for dig.