Et kald til at genvinde det, der altid har været dit: dit lys, din kraft, din skaberkraft.
Alt for længe er vi blevet fodret med fortællinger, der gør os mindre. Vi er blevet lært at måle vores værdi i størrelsen på vores kroppe, glatheden af vores hud, andres godkendelse.
Men hvad nu hvis disse fortællinger aldrig var dine til at begynde med? Hvad nu hvis de var designet til at holde dit lys og din skaberkraft dæmpet, distraheret og medgørlig?
Vi har været så optaget af at passe ind i fortællingen om slankhed og skammet os over ikke at være det, at vi har mistet det større perspektiv.
Illusionen om kontrol, afhængighed og slankekultur er ikke bare personlige kampe, der holder os i et loop, vi ikke kan komme ud af. De fungerer som kontrolsystemer, der ligesom visse religiøse strukturer, kan fjerne os fra vores egen guddommelighed ved at indhylle os i fortællinger om skyld og utilstrækkelighed.
Sukker, stimulanser og forarbejdede fødevarer kaprer din hjerne og holder dig i en løkke af trang og skyld. Slankekulturen fortæller dig, at din værdi ligger i dit udseende, ikke din essens. Begge systemer trives på din frakobling fra din krop og din intuition.
Spørg dig selv:
Hvad fodrer jeg, når jeg er besat af mine fejl? Hvad ofrer jeg, når jeg jagter perfektion? Hvis historie lever jeg?
Hver gang du kritiserer din krop, forstærker du det system, der profiterer af din usikkerhed. Hver gang du slanker dig af skam, frakobler du dig fra din krops visdom. Hver gang du bedøver dig med sukker, dæmper du din indre stemme.
Dette er ikke din skyld. Du er aldrig blevet vist en anden vej, men nu giver jeg dig et andet perspektiv. Du kan mærke i din sjæl om det er sandt for dig.
Det er op til dig at vågne op, hvis dette taler ind i en sandhed dine celler vibrerer og som din krop har båret i et stille oprør mod det, der har kapret dit lys.
Dette er en invitation til at huske.
– Huske at din krop ikke er et problem, der skal løses.
– Huske at dine cravings ikke er svagheder, men signaler.
– Huske at din kraft ikke ligger i kontrol, men i kærligheden til dig selv og din krop.
Du er ikke her for at passe ind – du er for at skinne dit lys, som også indeholder mørket.
Du er helt perfekt, præcis som du er og noget i dig ved det.
Skiftet sker – ikke når du har en bestemt vægt, men når du siger “ikke mere.”
-Ikke mere fodring af systemer, der lever af din skam.
-Ikke mere krympen for at passe ind i fortællinger, der aldrig var dine.
-Ikke mere venten på tilladelse til at være god nok.
I stedet vælger du:
-At kærlighed ikke afhænger af dit udseende, men er en medfødt menneskeret, du blev givet ved fødslen.
-At nære din krop med nærvær, ikke straf.
-At lytte til dine cravings med nysgerrighed, ikke fordømmelse.
-At genvinde din suverænitet, én kærlig tanke ad gangen.
Dette er begyndelsen på din tilbagevenden.
Dit lys er ikke slukket. Din kraft er ikke væk. Din skaberkraft er aktiv hele tiden – uanset, hvor du har dit fokus. Hvad ønsker du at skabe?
Friheden venter på du tager en beslutning..
Venter på, at du husker, hvem du er – også i dette nu – præcis som du er.
